Rauch Agricultural Machinery blev grundlagt i 1921 og har dermed over 100 års erfaring inden for produktion af gødningsspredere til landbrugssektoren. Som en af de førende aktører i branchen er Rauch kendt for innovation og præcision i deres maskiner.
Virksomheden har etableret eget testcenter, hvor de tester deres gødningsspredere. Derudover tilbyder de også danske landmænd muligheden for at sende gødningsprøver til Rauch fabrikken for professionel afprøvning, hvilket sikrer optimal tilpasning af maskinerne til de specifikke behov.
Innovative gødningsspredere
Gennem årene har Rauch fokuseret på at udvikle maskiner, der leverer præcise resultater. Deres teknologi inkluderer ISOBUS-styring, sektionskontrol og variabel tildeling, hvilket gør det muligt for brugerne at optimere deres gødningsspredning og reducere spild.
Rauch´s produktportefølje omfatter blandt andet AXIS-modellen, en liftophængt gødningsspreder, der kan leveres som PTO-drevet eller hydraulisk trukket via LS hydrauliksystemet på traktoren.
Rauch Axis 30.2 EMC – Modellen kan fås som M (PTO-trukket) eller H (hydraulisk trukket via LS). Denne model indeholder 3200 kg/l og betjenes udelukkende via ISOBUS.
Rauch Axis 50.2 EMC – Modellen kan fås som M (PTO-trukket) eller H (hydraulisk trukket via LS). Denne model findes i 2 modeller som indeholder hhv. 4200 kg/ltr og 5200 kg/ltr. Sprederen betjenes udelukkende via ISOBUS.
Modellerne har vejeceller som tilvalg i udstyrslisten – der vil tilføjes W efter modelnavnet.
Rauch AXENT modellen er den største bugserede version, som findes i tre forskellige modeller, hvoraf den største fungerer som en kombinationsspreder for både gødning og kalk.
De tre forskellige modeller hedder:
Rauch TWS 85.1 – Gødningsspreder/buffervogn
Rauch Axent M 90.1 – Gødningsspreder
Rauch Axent 100.1 – Kombineret gødningsspreder og kalkspreder
Rauch tilbyder også en bom spreder, der bruger lufttryk til at sprede gødningen jævnt gennem en bom til forskellige sektioner, hvilket sikrer en præcis og effektiv spredning. Rauch Aero 32.1 er den liftophængte version og Rauch Aero GT 60.1 er den bugserede version.
Med sit fokus på innovation og kvalitet fortsætter Rauch med at være en central spiller i landbrugets verden, idet de leverer avancerede løsninger til moderne landbrug.
Vi glæder os til at rådgive og vejlede dig til dit næste køb af en Rauch kalkspreder eller gødningsspreder!