Kuhn Prolander er en alsidig fjedertandsharve med mange anvendelsesmuligheder. Den fås som en lifthængt model med arbejdsbredder fra 4,00 til 6,00 meter og 4 buller, samt som en bugseret version med 5 buller i bredder fra 6,00 til 14,20 meter. Prolanderen er særligt velegnet til øverlig jordbearbejdning og udmærker sig med en række unikke detaljer, der gør den både fleksibel og effektiv – uanset om der er tale om stubbearbejdning eller såbedstilberedning. Den er desuden ideel til at bearbejde græsmåtter, eksempelvis ved omlægning af slæt-græs eller frøgræs. Harven kan tilpasses med forskellige typer pakvalser, lamelplanke i fronten, efterharve samt en frø-såkasse, hvilket gør den velegnet til såning af efterafgrøder.
Kuhn Optimer er en tallerkenharve, der findes både som lifthængt og bugseret model. Den lifthængte version har arbejdsbredder fra 3,00 til 6,00 meter, mens den bugserede model spænder fra 4,00 til 7,50 meter. Optimeren er ideel til overfladisk jordbearbejdning og udmærker sig ved effektiv blanding af jord, planterester og halm. Den forbedrer jordstrukturen og sikrer samtidig et jævnt og velforberedt såbed. Optimeren kan konfigureres med forskellige pakvalser og tilbyder mulighed for montering af frøkasse til efterafgrøder, knivtromle i fronten, støttehjul samt efterharve – alt afhængig af behov og jordtype.
Kuhn Cultimer er designet til dybere jordbearbejdning og fås både som liftophængt model med arbejdsbredde på 4,00 eller 5,00 meter og som bugseret version med bredde fra 4,00 til 6,00 meter. Cultimeren er oplagt til opblanding af stubrester, etablering af falsk såbed og såning af efterafgrøder. Harven kan arbejde ned i en dybde på op til 35 cm, hvilket gør den særligt effektiv til mere krævende jordforhold. Der findes flere typer pakvalser, som vælges ud fra jordtype og anvendelse, og harven kan udstyres med forskellige spidser alt efter, om opgaven kræver dyb bearbejdning eller overfladisk harvning. Med hydraulisk dybderegulering kan arbejdsdybden let justeres direkte fra traktorsædet.
Kuhn Performer er en kraftig, kombineret harve udviklet til effektiv og dyb jordbearbejdning i én overkørsel. Den kombinerer tallerkener, tænder, udjævningsplader og pakvalse, hvilket gør den ideel til både stubbearbejdning, løsning af jorden og etablering af såbed – helt ned til 35 cm dybde. Performer fås i arbejdsbredder fra 3 til 7 meter og kan tilpasses med forskellige tænder og valsetyper, så den matcher både jordtype og opgave. Den robuste opbygning og høje gennemgang gør den velegnet til store mængder planterester og krævende forhold.