
Kuhn fræsere spænder bredt og imødekommer både behovet hos små kompakttraktorer og større professionelle landbrugstraktorer. Til have- og parksegmentet tilbyder Kuhn kompakte modeller, der passer perfekt til lette maskiner og præcisionsarbejde. Til det professionelle landbrug findes større og mere robuste fræsere, som kan håndtere krævende jordtyper og store arealer.
Med arbejdsbredder fra 1,19 til 6,00 meter kan fræserne tilpasses enhver drift. Valget af model afhænger typisk af traktorens størrelse og motoreffekt – jo flere hestekræfter, desto større fræser kan der arbejdes med. Mange modeller kan desuden udstyres med forskellige typer pakvalser, så de kan finjusteres til både jordbundsforhold og specifikke arbejdsopgaver. Dette gør dem ideelle til direkte etablering af et optimalt og ensartet såbed.
Den største model i EL-serien, med en imponerende arbejdsbredde på 6,00 meter, er hydraulisk klapbar for at sikre nem og sikker vejtransport. Flere udvalgte fræsere leveres også med oliekøling som standard, hvilket forbedrer driftssikkerheden og forlænger maskinens levetid.
